Eksportsælger: Salg af juletræer i hele Europa

Brænder du for at skabe og udvikle stærke kunderelationer og sælge juletræer til detailkæder i hele Europa? … med et særligt fokus på det franske marked? Så har vi et godt job til dig!

JOBBET - GANSKE KORT

Hos HD NordicTrees søger vi en eksportsælger til at udbygge vores salg af juletræer til detailkæder i Europa, herunder havecentre og byggemarkeder. Du vil samtidig få ansvar for at øge salget til eksisterende kunder som grossister, stadehandler og havecentre på det fransktalende marked. 

DINE NYE KOLLEGER

Du bliver en del af et team på 6 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden på tværs. Flere af os har en skovbrugsfaglig baggrund, og derfor ser vi frem til at få en ny kollega i teamet med andre kompetencer. Vi har kontor i Hinnerup (Aarhus), og dagligt fremmøde her er nødvendigt i november måned (højsæson). 

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

”Passionen for at give kunderne den bedste oplevelse! Det lagde jeg mærke til som helt ny, og det motiverer mig stadig her flere år efter. Som mennesker er vi forskellige, men vi er meget omsorgsfulde over for hinanden. Vi har et godt miljø, hvor vi har en stor grad af frihed under ansvar,”  fortæller sælger Anne-Kristin Trümper.

DINE OPGAVER VIL VÆRE AT:

  • udføre opsøgende salg hos detailkæder, byggemarkeder og havecentre mv. i hele Europa (herunder på det fransktalende marked)
  • vedligeholde og udbygge kontakten til eksisterende kunder gennem professionel rådgivning, hvor målet er at sikre gensalg og mersalg
  • fungere som key account manager på udvalgte nøglekunder i og uden for sæsonen, så de altid oplever den bedste service gennem et værdifuldt samarbejde  
  • modtage kunder i Danmark for at præsentere vores produkter og fremvise træerne
  • fastholde den tætte relation til kunderne – fra det første møde, til salget er afsluttet
  • markedsføre HD NordicTrees 
  • deltage på salgsmesser i hele Europa 

Du kan forvente en årlig rejseaktivitet i udlandet på 12-15 uger inkl. diverse messer.
  

VI FORVENTER, AT DU:

  • har erfaring med salg fra fx blomsterbranchen, anden engroshandel eller med salg til større europæiske detailkæder
  • har kontakter i og erfaring med det europæiske marked (meget gerne det franske)
  • behersker fransk – og gerne tysk (alternativt engelsk) 
  • er fleksibel i forhold til spidsbelastningsperioder i sæsonen 
  • har et højt energiniveau, og at du brænder for at opsøge nye kunder 
  • yder optimal service til eksisterende kunder med henblik på mersalg
  • er selvkørende, proaktiv og har et stort gåpåmod i forhold til at skabe og udbygge kunderelationer
  • motiveres af dine salgsresultater, og at du er struktureret i salgsprocesserne
  • er kommunikativt stærk og idérig i forhold til markedsføring og salg

VI TILBYDER DIG:

Et alsidigt job med store frihedsgrader, store påvirkningsmuligheder og et stort ansvar. Du refererer til afdelingschefen i HD NordicTrees. Vi lægger vægt på det gode kollegiale fællesskab, hvor vi prioriterer faglig udvikling. Du vil blive en del af en virksomhed i vækst – og du vil kunne præge din egen hverdag i et job med stor fleksibilitet. Vi skræddersyr dit introduktionsforløb, så det passer til dine kvalifikationer. Du får også mulighed for at videreuddanne dig inden for dit fag.

FAKTA OM JOBBET:

Arbejdssted: HedeDanmarks kontor i Hinnerup
Område: HD NordicTrees
Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgningsfrist: 23-02-2020

Michael Søborg Jørgensen
Michael Søborg Jørgensen

Afdelingschef Sales Manager Verkaufsleiter

T: +45 30736057

ANSØGNING:

KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 25-02-2020 og 2. samtale den 27-2-2020. Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.

Læs mere om ansættelse og intro.