Medarbejdende områdeansvarlig – anlægsgartner

Kan du lide at arbejde i det fri i en udadvendt rolle? Er du fagligt dygtig og god til at skabe overblik i forhold til time- og opgavestyring? Så har vi et spændende job!

JOBBET - GANSKE KORT

HedeDanmark søger en dygtig medarbejdende områdeansvarlig til vores driftscenter i Frederikssund. Vi søger dig, der brænder for grøn pleje, og som trives med en udadvendt funktion, hvor du er i løbende dialog med kunde, kolleger, underentreprenører og borgere.

DINE NYE KOLLEGER

Du bliver budt velkommen til holdet på vores driftscenter i Frederikssund. Vi er i alt ca. 25 medarbejdere i driftsafdelingen, og du har hovedsagelig kontakt til dem, som udfører grøn pleje i Frederikssundområdet. Du refererer til entrepriselederen. 

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

"I HedeDanmark er der flere muligheder for at udvikle sig end andre steder. Jeg er fx blevet arbejdsmiljøkoordinator, kommer på kurser og besøger byggepladser for at sørge for sikkerheden blandt mine kolleger. Det interesserer mig meget,"  fortæller anlægsgartner Thomas Hansen Bødevadt.

DINE OPGAVER VIL BLANDT ANDET VÆRE:

  • at sikre den bedste betjening af vores kunde i tæt samarbejde med driftskoordinatoren og entrepriselederen 
  • at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre opgaver som fx lugning, beskæring, renhold og græsslåning i samarbejde med kolleger og evt. underentreprenører
  • praktisk igangsættelse af opgaver
  • at fungere som sparringspartner for driftskoordinatoren/entrepriselederen
  • at udarbejde time- og materialeforbrug til mindre tilbud, som udarbejdes af driftskoordinator eller entrepriseleder
Vi udfører grøn pleje-opgaver for Frederikssund Kommune. Du skaber primært værdi i jobbet ved at sikre, at vores opgaver udføres korrekt i henhold til arbejdsbeskrivelser og tidsplan i udbuddet.

VI FORVENTER, AT DU:

  • er uddannet anlægsgartner (et krav)
  • er dygtig til grønne opgaver 
  • er maskinkyndig – en fordel, men ikke et krav
  • er selvstændig, systematisk, har overblik og kan holde styr på aftaler
  • er professionel, serviceminded, imødekommende og god til borger- og kundedialog
  • kan bidrage til det gode arbejdsmiljø på holdet
  • skal have gode formidlingsevner (skrift og tale)
  • bruger tablets, smartphones og diverse apps
  • har kørekort B og gerne BE

VI TILBYDER DIG:

  • et spændende, varierende og ansvarsfuldt job med gode kolleger
  • job i en stor og alsidig, professionel grøn virksomhed med god holdånd og trivsel på dagsordenen
  • stor grad af frihed under ansvar i et miljø, hvor dagene aldrig ligner hinanden
  • efteruddannelse og løbende opkvalificering i henhold til din uddannelsesplan

FAKTA OM JOBBET:

Arbejdssted: Frederikssund
Afdeling: By & Landskab Vest, Pleje
Tiltrædelse: Hurtigst muligt og efter aftale
Ansøgningsfrist: 1. marts 2020

Niels Fjord
Niels Fjord

Entrepriseleder

T: 27 78 64 30

ANSØGNING:

KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt. Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Læs mere om ansættelse og intro