/Files/Images/Sejeroe_luftfoto_1500x900.jpg

Naturen skal selv sikre hovedvejen på Sejerø mod hav og storm

Den grønne entreprenør, HedeDanmark, sikrer i øjeblikket dele af Vestervej og Mastrupvej på Sejerø mod vand og vejr med nye stenskråninger af naturlige materialer.

Den seneste tid har færgen på overfarten mellem Havnsø Havn og Sejerø Havn været ladet med lidt mere end pendlere og øturister. Lastbiler lastet med granitsten har været faste passagerer på færgeruten, og det er der en helt særlig grund til. 
 
En kystsikring på dele af hovedvejen på Sejerø er nemlig nu undervejs, og den består primært af naturens egne materialer i form af granitsten, der på et leje af geotekstil skal beskytte hovedvejen mod havet. Kystsikringen sker på udvalgte strækninger langs både Vestervej og Mastrupvej på sydsiden af øen. Her vurderede Kalundborg Kommune i 2018, at der var et behov for en forstærkning af den eksisterende kystsikring for at beskytte vejen mod kysterosion og oversvømmelse.

En fremtidssikring

Det er den grønne servicevirksomhed, HedeDanmark, der i øjeblikket arbejder på at etablere de stenskråninger, som kommer til at udgøre kystbeskyttelsen på øens hovedvej. HedeDanmark har tidligere udført kystsikringsopgaver i andre dele af landet – blandt andet i nærheden af sommerhusgrunde i Thyholm og ved Stevns Klint.  

siger Johnny Pedersen, kystsikringsekspert og projektleder i HedeDanmark.

”Der er ikke risiko for, at hovedvejen på Sejerø bliver skyllet væk næste gang, der er en storm, så opgaven er ikke akut. Det er en fremtidssikring af strækningen, så den kan modstå presset fra havet mange år frem i tiden,”

- siger Johnny Pedersen, kystsikringsekspert og projektleder i HedeDanmark.

I 2013 blev Danmark ramt af vinterstormen Bodil, der også satte sine spor på Sejerø. Her blev sommerhusbeboere i den sydlige ende af Mastrupvej isoleret, da vejen blev lukket som følge af oversvømmelse på grund af stormen. Her skal den forstærkede kystsikring være med til at forebygge, at en lignende storm får samme konsekvenser. 

/Files/Images/Sejeroe_sten_1500x900.jpg

Hensyn til havnen

Oprindeligt var planen, at granitstenene skulle sejles til øen og læsses af på Sejerø Havn, men for ikke at være i vejen for den resterende havnedrift er stenene i stedet blevet fragtet via lastbiler med færgebillet for så at blive kørt til deres endelige destination og bygget ind i de nye stenskråninger. 

”Når et kystsikringsprojekt foregår på en ø, giver det nogle anderledes og komplekse logistik-udfordringer i forhold til at transportere, og vi har valgt at koordinere med Sejerø Havn, så vores aktivitet tager hensyn til andre aktiviteter på havnen,”   

 

- fortæller Johnny Pedersen.

Planen er, at HedeDanmarks arbejde på Sejerø er afsluttet ultimo oktober. 

Kontakt:

Johnny Pedersen, projektleder, HedeDanmark - Mobil: 2051 8351
Anne Eisenberg, presseansvarlig, HedeDanmark - Mobil: 5050 7278 

Del denne