/Files/Images/skov-i-modlys-1500.jpg

Skovstatistikken siger intet om, at naturen lider i de danske skove – lad os få en faktabaseret dialog!

TV2 fremfører i en nyhed, at ’Naturen i de danske skove lider som aldrig før’, med forsker i skov og biodiversitet, Jacob Heilmann-Clausen fra Københavns Universitet, som central kilde.

Videre skriver TV2:

’Mange truede dyrearter er afhængige af døde træer i skovbunden - men mængden er på sit laveste niveau i 15 år. Biodiversiteten i de danske skove er så ringe, at Danmark ligger i den absolutte bund, når vi sammenligner os med vores europæiske naboer. Det viser den årlige statusrapport med fakta om Danmarks skove 'Skovstatistik 2018', der beskriver skovenes areal, vedmasse – det vil sige mængden af dødt træ – kulstoflager samt tilvækst og hugst.’

Det er velkendt, at der er en sammenhæng mellem dødt ved og biodiversitet – og også at det især er dødt ved fra store, gamle løvtræer, der gør en forskel. Dødt ved fra nåletræarter, der alle er indført til Danmark, bidrager ikke væsentligt til biodiversiteten.

Den nye skovstatistik, som der henvises til, viser at det primært er mængden af dødt ved fra nåletræer, som er faldende, mens dødt ved i løvskovene ligger på et stabilt niveau.

/Files/Images/Diagram-over-dødt-ved-m3.png

Ifølge Jacob Heilmann-Clausen er det den stigende efterspørgsmål efter biomasse, der bidrager til, at naturtilstanden er faldende Fordi det træ, som tidligere blev liggende i skovbunden til glæde for økosystemerne og arterne, nu groft sagt hentes ud af skoven for at blive brændt af i vores energiforsyning’ oplyser han. 

Det er dog en udokumenteret påstand, der overhovedet ikke er belæg for med baggrund i den statistik, der refereres til.

Forklaringen på udsvingene i den døde vedmasse i nåleskovene hænger snarere sammen med udefrakommende forhold, såsom stormfald og insektangreb, hvor det i produktionsskoven er nødvendigt at rydde op for at situationen ikke bliver værre. Det er i øvrigt helt korrekt, at dette nåletræ bliver anvendt til flis, da det som oftest ikke kan anvendes til kvalitetstræ til byggeri og boliger, som ellers er hovedformålet med træproduktionen i de danske skove. Alternativet er at det rådner op og frigiver CO2 uden at fortrænge fossile brændsler.

Ovenstående forhold er velkendte for alle, der beskæftiger sig seriøst med skovbrug. Derfor kan det godt undre, at en forsker som Jacob Heilmann-Clausen vælger at bidrage til en politisk debat med henvisning til en undersøgelse, der ikke giver dækning for de fremførte påstande.    

Fakta er heldigvis, at biodiversitet er på den politiske dagsorden, og at der aldrig har været udlagt så meget urørt skov som nu og indgået så mange aftaler om at lade store gamle træer stå. Skovstatistikken viser nemlig, at arealet af urørt skov og mængden af store gamle træer er steget og med regeringens planer vil det givet vis stige endnu mere.

Som ejere og skovdyrkere er vi optaget af, at vores skovforvaltning er langtidsholdbar og bæredygtig. Det kan den kun være, hvis vi også tager højde for biodiversiteten – og den trænger til en hjælpende hånd. Derfor støtter vi også en registrering af sårbar skovnatur og derfor arbejder vi også med miljøcertificering, der sikrer, at vi tager hensyn til naturen, når vi høster gavntræ og biomasse.   

Vi er ikke imod urørt skov – det må bare ikke blive den eneste løsning for mere biodiversitet i skovene. Biodiversitet kan også integreres i den produktive mosaikskov og tilmed hurtigere give en god effekt. Men der er brug for mere viden. Fra skovbruget indgår vi gerne i en dialog omkring, hvordan vi fremmer natur og biodiversitet i skovene – men det skal være baseret fakta og på et mere nuanceret grundlag end udokumenterede påstande baseret på tal fra skovstatistikken.

Derfor er det også problematisk, at præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding i samme nyhed er citeret for, at ’tømmerhugsten skal ud af de danske skove’. Skovenes produktion af træ til byggeri og boliger er vigtig for at substituere energitunge materialer som beton og jern i vores grønne omstilling. Et spørgsmål til Maria Reumert Gjerding kan i stedet være ’hvis tømmerproduktionen skal ud af skovene – hvor skal det så komme fra - tømmer kommer nu engang fra skov…?’

Der er behov for en saglig og afbalanceret diskussion om de mange forskellige goder, som skoven har at byde på. Træproduktion, grundvandsbeskyttelse, kvælstofopsamling, friluftsliv samt ikke mindst væsentlige effekter på klima og biodiversitet. Men denne, vigtige diskussion fremmes ikke ved, at forskningsresultater og statistik misbruges til at fremføre påstande, der ikke er belæg for – uanset om man er præsident eller forsker.

Del denne