/Files/Images/hård-kystsikring-med-sten-1500.jpg

Sommerhusejere ved Sunddraget kan endelig vinke farvel til oversvømmelser

Nu får sommerhusejerne på Sunddraget den kystsikring, som har været undervejs i mere end tyve år. HedeDanmark går den 13. januar i gang med at etablere et vandtæt jorddige på 1,26 kilometer samt ni stenhøfder ved de udsatte grunde.

Det bliver HedeDanmark, der i begyndelsen af 2020 står i spidsen for arbejdet med at etablere et langtidsholdbart værn mod højvande for sommerhusejerne på Sunddraget ved Thyholm. Det er afgjort efter, at Struer Kommune som bygherre har tildelt den grønne virksomhed kystsikringsopgaven efter en offentlig budrunde. HedeDanmark vandt opgaven blandt syv bydere, hvor faglige kompetencer på kystsikringsområdet og pris var nogle af parametrene. 

”Netop denne opgave er den slags kystsikring, vi allerhelst vil lave – både på grund af opgavens faglige indhold, men også fordi vi er med til at sikre såvel tryghed som konkret værdi for de mennesker, hvis sommerhuse igen og igen er blevet oversvømmet,” 

- siger Johnny Pedersen, kystsikringsekspert hos HedeDanmark.
Hurtigere behandlingstid

Hurtigere behandlingstid

Højere vandstande og flere stormfloder som følge af klimaforandringerne har betydet, at sommerhusene ikke bare ved Sunddraget, men også andre steder i landet er truet af tilbagevendende oversvømmelser og kysterosion. Trusler, der for nogen betyder skader i millionklassen og kraftig reduktion af værdien på deres huse og grunde. 

Sagsbehandlingen af ansøgninger om kystsikring har indtil for nylig ligget hos Kystdirektoratet, men for at forenkle ansøgningsprocessen og nedbringe behandlingstiden er ansvaret overgået til kommunerne.

/Files/Images/kystsikring 2.jpg

Borgmester i Struer Kommune, Niels Viggo Lynghøj, er glad for, at opgaven nu bliver udført til glæde for sommerhusejere og besøgende på Sunddraget og i det bredere perspektiv for Struer Kommune som en kommune med lang kystlinje.

”Med en beliggenhed præget af vandet er Sunddraget og Struer Kommune et attraktivt sted at holde ferie og besøge, men den gør også kommunen til et udsat sted, når vejret bliver ekstremt, og vandstanden stiger. Derfor er jeg tilfreds med, at Sunddraget kan få en kystsikring, der både tager hensyn til grundejernes sikkerhed og herlighedsværdierne ved kysten. Så jeg ser frem til at se kystsikringen stå færdig i 2020,” siger Niels Viggo Lynghøj.

/Files/Images/kystsikring 3.jpg

Barriere af ler og sten

Kystsikringen omkring Sunddraget kommer konkret til at bestå af et jorddige på 1,26 km samt ni stenhøfder på 20-25 meter. Diget bliver opbygget af en lerkerne, som afhentes i nærliggende jorddepoter og grusgrave. Når leret bliver komprimeret i diget, forårsager leret, at vand ikke kan trænge igennem. Diget bliver dækket af muld og græs. Som supplement til den vandtætte lervold etableres også ni stenhøfder, der kommer til at gå fra stranden og omkring 20-25 meter ud i vandet. 

”Bølger og strøm trækker lige nu sandet med sig ud fra stranden. Med stenhøfderne vil sandet ikke blive transporteret væk af bølgerne, men kun flytte sig mellem høfderne. På den måde undgår man kysterosionen,” 
 

 

- siger Johnny Pedersen.
/Files/Images/kystsikring 4.jpg

Arbejdet med at kystsikre ved Sunddraget går i gang i midten af januar og er senest afsluttet i oktober 2020

YDERLIGE OPLYSNINGER

Johnny Pedersen, projektleder, HedeDanmark

Mobil: 20518351

Niels Viggo Lynghøj, borgmester, Struer Kommune  Mobil: 21731847
Christian Møller Nielsen, presse- og kommunikationskonsulent, Struer Kommune

Mobil: 40837787

Anne Eisenberg, presseansvarlig, HedeDanmark

Mobil: 50507278

 

Del denne