Vildtpleje og -plantning – tiltræk og styrk vildtet på din ejendom

Med mere end 150 års erfaring i udvikling af skove og landskaber bruger vi vores viden om vildtets behov og arealers sammensætning til at skabe de optimale betingelser for vildtet på din ejendom. Bestil en gennemgang af mulighederne.

Vildtpleje kan bestå af mange forskellige tiltag, der typisk baseres på en natur- eller skovfaglig vurdering af de nuværende forhold på arealet. I kombination med jeres ønsker til vildtbestandens udvikling danner den faglige analyse grundlaget for en handleplan med en række vildtplejeaktiviteter, der f.eks. kan forbedre levebetingelserne for vildtet på jeres areal. Her på siden kan du læse om nogle af de vildtplejeaktiviteter, vi hvert år udfører for skov- og lodsejere i hele Danmark.  

Almindelige vildttyper i Danmark

Type/art Trives bl.a. i nærheden af Udbredelse
Rådyr Småskove, vildthegn og krat Almindelig i hele Danmark
Kronhjort Skove med åbne arealer Findes i alle landsdele
Dådyr Blandinger af skov, vildthegn og åbne landskaber Findes i alle landsdele
Sikahjort Skove med åbne arealer Almindelig ved Jyllands østkyst
Andefugle Åbne arealer med søer Varierer
Hare Primært det åbne land Findes i hele landet
Fasan Småskove, vildthegn og marker Almindelig i hele Danmark

Vildtets grundlæggende behov

Helt grundlæggende er forekomsten af vildt på jeres arealer reguleret af, om de betingelser, som vildtet har brug for i en skov eller i landskabet, er til stede:

  • Tilgang til føde
  • Vand
  • Skjul
  • Tilstrækkelig plads
  • Ynglemuligheder

Variation er nøgleordet, når man vil skabe og drive et vildtvenligt areal. Jo flere forskellige træer og buske, skoven indeholder, jo flere dyrearter og insekter skabes der levesteder til. Samtidig er variationen mellem bevoksede og åbne arealer vigtig, da netop overgangszonerne mellem de beskyttende skovbevoksninger og de åbne arealer med fødemuligheder er de steder, som vildtet foretrækker at opholde sig.

Hvorfor er vildtpleje og plantning en god løsning?

Hvorfor er vildtpleje og plantning en god løsning?

Vildtet i det danske skov- og landbrugsland udgør en stor værdi – det være sig både økologisk, økonomisk og rekreativt. I flere skove er værdien af jagten langt højere end selve skovdriften. Derfor vil der ofte være en bedre økonomi i at pleje vildtet frem for at drive et intensivt jordbrug på bekostning af vildtet. En sund bestand af f.eks. kronvildt i skoven skaber både en attraktiv og udfordrende jagt, muligheder for et flot trofæ og ikke mindst store naturoplevelser og herlighedsværdier for jer som ejere.

Hvad kan vi gøre for at tiltrække vildtet?

Hvad kan vi gøre for at tiltrække vildtet?

Uanset om du ejer en skov eller et større åbent areal, så har du gode muligheder for at tilpasse området, så naturen og vildtet tilgodeses, samtidig med at evt. drift optimeres. Herunder har vi samlet nogle af de tiltag og plantninger, der er særligt gode til at tiltrække vildt. Kontakt os for at få en konkret vurdering af jeres areal og muligheder.

Etablering af vildtagre (føde)

Større eller mindre fodermarker med afgrøder tilpasset de ønskede vildtarter er en god måde at øge fødegrundlaget på arealet på. Etableringen og valg af planter afhænger af vildttypen. Til kronvildt kan f.eks. bruges gul sennep, stauderug og jordskokker. Sidstnævnte er en fremragende vildtafgrøde, som tilbyder grønne topskud i sommerhalvåret og meget næringsrige knolde i vinterhalvåret. Afgrøden på arealet kan også skabe et godt grundlag for insekter, der fungerer som føde for fasaner, agerhøns mv. 

Andre årsager til etablering af en vildtager:

  • at give harekillinger et fødetilskud i sommerperioden
  • som midlertidige vildtplantninger
  • såkaldte flyvende remiser
  • som aflastning for skovbruget, dvs. mindske skader på træer og buske
  • som skjul/dækning i forbindelse med jagtafholdelse, hvor vildtageren giver mulighed for at samle vildtet og forsøge at styre det
  • som egnede redepladser for jordrugende fugle

Plantning af vildtremiser og levende hegn (læ og skjul)

Vildtremiser skaber først og fremmest dækningsmuligheder i det åbne land. Derudover vil planterne med deres frugter og bær give føde til en lang række vildtarter. Etablering af en vildtremise kan have flere formål. Det kan være et ønske om bredt set at tilgodese vildtet i det åbne land, hvilket medvirker til at skabe en velfungerende biotop for markens vildt. Eller at give gode jagtmuligheder, hvor plantningen giver god dækning for fasaner og derved fungerer som en såt – et afgrænset område på terrænet, der afdrives for vildt under jagtafholdelse. 

Ved planlægning af vildtremise hjælper vores konsulent jer med at klarlægge:

  • hvilke vildtarter skal beplantningen tilgodese
  • hvilke regler gælder, og kan du få tilladelse?
  • hvad skal du plante? Hvilke træarter passer til jordbund og klimatiske forhold?
  • hvordan skal beplantninger plejes?

Etablering af markvildtstriber (føde)

En markvildtstribe dækker over en række terrænplejeforanstaltninger, der enkeltvist eller i kombination bidrager til at skabe bedre livsbetingelser for markvildtet (typisk agerhøns, fasaner, viber, lærker og harer, men også råvildt) ved at bryde større dyrkningsflader og skabe redesteder, barjord, dækning og føde i form af insekter og frø.
Markvildtstriber kan typisk etableres, samtidig med at landbrugsstøtten på arealet bevares.

Insektvold

Insektvold

En insektvold består af en græsklædt jordvold, som skaber særligt gunstige livsbetingelser for en række insekter og dermed til fødegrundlaget for eksempelvis hønsefuglenes kyllinger. Insektvolden fungerer også som redested for hønsefugle og andre jordrugende arter. Agerhøns og fasaner foretrækker at anlægge rede i ældre græs- og urtevegetation – gerne på en let skrånende overflade – og det er netop disse forhold, insektvolden tilbyder.

Barjordsstriber

Barjordsstriber er et enkelt, billigt og meget effektivt terrænplejetiltag. Områder med barjord er en forudsætning for at skabe gode livsbetingelser for hønsefugle og harekillinger. Her kan fuglene bale (støvbade), og både fugle og harekillinger kan tørre fjerdragt og pels efter en regnbyge. Ud fra en planteavlsmæssig betragtning kan en stribe barjord mindske spredningen af rodukrudt fra andre arealer – eksempelvis levende hegn, brakarealer samt udyrkede arealer mv. 

Græsstribe

En græsstribe med gammel vegetation – gerne med tuegræsser – medvirker til at skabe velegnede redepladser for de jordrugende fugle og mus. Endelig giver gammel græsvegetation mulighed for større artsrigdom af insekter og bidrager som føde for hønsefugle og til biodiversiteten generelt. En græsstribe med en kort vegetativ vækst, der klippes jævnligt gennem vækstsæsonen, producerer et vigtigt fødetilbud, da ung græsvegetation har et højere og lettere omsætteligt indhold af næringsstoffer end ældre græsvegetation. Ved at holde græsset kortklippet sikres et frisk udbud af græs, kløver og urter, som eksempelvis råvildt og harer sætter pris på. 

Andre tiltag på landbrugsjord

  • Spildfrø: En stubmark efter især vårbyg, der får mulighed for at ligge brak gennem den kommende vækstsæson, har vist sig at have stor betydning for agerhøns.
  • Udyrkede striber: En stribe, som henligger udyrket, giver mulighed for, at typisk de enårige ukrudtsarter kan etablere sig og derved dels sikre levesteder for insekter. 

Reduceret udsæd og/eller gødskning: Åbne landbrugsafgrøder vil ofte skabe gode vækstvilkår for enårigt ukrudt, så der skabes variation. En reduceret mængde udsæd og/eller gødskning vil resultere i en mere åben landbrugsafgrøde til gavn for vildtet.

Reduceret eller friholdt sprøjtning – sprøjtefrie randzoner: Ved enten at reducere sprøjtningen eller helt undlade den langs levende hegn og markskel skabes der zoner, hvor enårige ukrudtsplanter kan etablere sig – i sidste ende til gavn for hønsefuglenes yngel.

Etablering af skovenge (føde)

Enge og andre åbne arealer i skoven slås et par gange om året, så der bevares en tæt og frisk bestand af græs og andre urter, der fungerer som fødegrundlag for bl.a. kronvildt og andre hjorte.

Læggepladser i skoven (føde og skjul)

Læggepladser i skoven (føde og skjul)

Når ikke der ligger råtræ eller står fliscontainere, er læggepladserne gode lommer i skoven og kan give både føde, sol og læ for kronhjort, rå, dådyr og andre hjorte.

Brandbælter i skoven

Brandbælter i skoven kan fungere som barjordsstriber. Bæltet holdes enten harvet og dermed med bart sand eller jord, hvor vildtet kan søge sol, varme og sandbadning (vigtigt for vildtets hygiejne) – eller slås tæt med en lav græspels, som giver friske skud sommeren over.

Etablering af søer og vandhuller

Etablering af søer og vandhuller bidrager særdeles positivt til en bedre jagt. En række vildtarter er direkte økologisk afhængige af vand. For at skabe gode livsbetingelser for ænder og gæs samt en række andre vandfugle skal søen designes efter bestemte former, ligesom placeringen er afgørende for, at søen fungerer hensigtsmæssigt i forhold til de vildtarter, man ønsker at tilgodese. Overordnet set er en evig ”ung” sø med stor produktion af hvirvelløse dyr at foretrække. En sådan sø er en perfekt biotop for vandfugle, især ænder og gæs, fordi der er en stor fødemængde. 

Kan vi få tilskud til vildtpleje og plantning?

Der er attraktive tilskudsmuligheder til plantning af levende hegn og småplantninger til gavn for biodiversiteten og for vildtet. Læs mere og kontakt os for at få vurderet, om I kan få tilskud.  

Hvorfor skal vi kontakte HedeDanmark?

Vildtpleje er en investering i din ejendom og livskvalitet. For at være sikker på at dine vildtpleje-tiltag har en effekt og samtidigt ikke påvirker jeres drift negativt, anbefaler vi altid, at I får en professionel vurdering af jeres areal gennem vores skovfogeder og plantningskonsulenter, der er særligt kendetegnede ved, at de:
 

  • har en driftsorienteret tilgang til vildtpleje på ejendoms- og bedriftsniveau
  • har en god evne til at omsætte teoretisk viden til praksis
  • kan forenkle komplicerede problemstillinger til daglig drift
  • kan sikre god gennemførelse med en plan og budgetter for jeres vildtpleje og -plantning
  • kan minimere jeres tidsforbrug gennem god projektstyring (tilladelser, planlægning mv.)

Del denne