/Files/Images/IMG_7497.jpg

Film: Rottehunde-hold til eksamen

Efter en veloverstået teoretisk og praktisk eksamen er hele HedeDanmarks hold af rottehunde og hundeførere klar til at hjælpe blandt andet fødevare-virksomheder med at opspore og bekæmpe mus og rotter.

36 spørgsmål, to gemte mus og ordentlig basse af en tam rotte.

Det er opskriften på den eksamen, som HedeDanmarks hold af hunde og hundeførere netop har været igennem.

Her skulle hundeførerne først igennem en teoretisk prøve, hvor spørgsmålene blandt andet drejede sig om, hvor hurtigt rotter formerer sig, hvor ofte en virksomhed skal have foretaget en bygningsgennemgang og hvordan man mest effektiv bekæmper en række skadedyr – udover mus og rotter også væggelus, møl og myrer.

Efterfølgende skulle hund og hundefører i fællesskab snuse sig frem til tre gemte gnavere både indendørs og udendørs.

Mads Walther Poulsen, driftsleder i HedeDanmarks skadedyrsafdeling

”Vi vil gerne kunne garantere vores kunder på skadedyrsområdet, at vi leverer et vist niveau af faglig service. Derfor begynder vi nu årligt at certificere vores hundeførere, så vores kunder ved, at vores skadedyrsteknikere på tværs af hele landet alle sammen skal leve op til de samme standarder,” 

- Mads Walther Poulsen, driftsleder i HedeDanmarks skadedyrsafdeling
/Files/Images/IMG_7549.jpg

Sprang ud i det

Et af de hundefører-par, der netop har været igennem både teoretisk og praktisk prøve er Matilde Due og hendes formel 1-labrador Kato på syv år.

Matilde Due er oprindeligt uddannet anlægsgartner, men havde igennem noget tid overvejet, om hun skulle skifte spor til skadedyrstekniker. Og da muligheden så bød sig, slog hun til:

”Jeg havde tænkt, at det da kunne være meget sjovt, for han er super-god til at fange mus og rotter hjemme på gården. Så så min kæreste helt tilfældigt, at HedeDanmark søgte skadedyrsbekæmpere, og så tænkte jeg ’Ved du hvad, jeg springer hun i det.’ Og nu er jeg her,” 

- Matilde Due, skadedyrsbekæmper og hundefører

Nyt forretningsområde

Skadedyrsafdelingen i HedeDanmark er et af den virksomhedens nyere satsninger, der føjer sig til viften af ydelser på det grønne serviceområde, hvor både offentlige og private virksomheder kan få hjælp til pasningen af deres udeområder.

Med skadedyrsafdelingen rykker servicen også ind i blandt andet lagerhaller, hotelværelser og andre steder, hvor skadedyr kan være et ganske bekosteligt problem for den enkelte virksomhed – særligt når det kan betyde dyre nedlukninger. Det stiller også krav til HedeDanmarks skadedyrstekniker:

”Det der er med vores fag er, at det ikke er et dagligdagsarbejde. Vi kan risikere at blive ringet op klokken 22 fredag aften, fordi der er en kunde, der har et problem. Og så skal du have rigtig meget lyst til at køre afsted og fange den rotte. Så jeg kigger også rigtig meget efter deres engagement, og hvor meget de vil det her,” 

- Mads Walther Poulsen

Du kan se, hvordan det gik Matilde og Kato til eksamen i filmen her.

Del denne