
HedeDanmark som arbejdsplads
Hvordan behandler vi hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere, og hvordan er det at være ansat i HedeDanmark?

Vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles
I HedeDanmark arbejder vi i dagligdagen med et adfærdskodeks, der er udarbejdet sammen med vores medarbejdere. Det er vores måde at fortælle omverdenen, hvordan vi behandler hinanden, leverandører og kunder i hverdagen.
HedeDanmarks adfærdskodeks:
- Vi holder ord
- Vi er positive og imødekommende
- Vi tager initiativ
- Vi udviser ansvarlighed
- Vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles


Vi holder øje med, om du har det godt
Hos HedeDanmark ønsker vi at være blandt de bedste, når det gælder medarbejdernes trivsel. Derfor bruger vi løbende forskellige former for undersøgelser for at tage temperaturen på arbejdsmiljøet og holde øje med, om vores medarbejdere trives.
Vores seneste store trivselsmåling for både funktionærer og driftsmedarbejdere gav HedeDanmark en flot gennemsnitsscore på 8 ud af 10 mulige. Karakteren svarer til, at trivslen anses for at være ”god” eller ”meget god”.
Hvis der i en afdeling viser sig udfordringer med trivslen, tages der hånd om det med dialog og udarbejdelse af en handlingsplan, der skal forbedre trivslen.

Vi byder dig velkommen
Uanset om du ansættes i driften eller administrationen, skræddersyr vi et forløb til dig, som sikrer, at du føler dig velkommen og er godt klædt på til at løse dine opgaver.


Din uddannelse og udvikling er vigtig
Når vores medarbejdere bliver bedre, bliver HedeDanmark også bedre. Derfor arbejder vi målrettet med at styrke eksisterende og nye kompetencer til gavn for den enkelte og virksomheden gennem både interne og eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter ofte tilpasset den enkeltes behov.

Vi hjælper næste generation på vej
Som en større landsdækkende virksomhed tager vi medansvar for at uddanne næste generation af fagfolk i form af praktikophold og elevpladser m.v. Det kan eksempelvis være dig, der gerne vil uddanne dig som skov- og landskabsingeniør, urban landskabsingeniør, anlægsgartner, kontorassistent eller noget helt femte.
Hold øje med vores liste over ledige stillinger eller kontakt os for at høre om mulighederne for praktik eller elevplads.