[Include file 'HeaderBlocks/Navigation/RenderNavigation.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/MasterBlocks/Header.cshtml'] Finderup-heden stod i flammer - læs mere om afbrændingen her
/Files/Images/kæmpebjørneklo-1500.jpg

Finderup-heden stod i flammer

HedeDanmark markerede fredag den 1. marts forårets komme ved at sætte ild til Forsvarets arealer ved Finderup - til gavn for både planter og vildt i området.

Fredag omkring middagstid mellem Mønsted og Finderup stod Forsvarets hede-areal i flammer. Det lyder måske voldsomt, men afbrænding af hede er en ganske almindelig disciplin inden for naturpleje.

Metoden stammer helt tilbage fra hedebøndernes tid og er en måde både at forynge hedelyngen samt sikre at eksempelvis græs ikke overtager området.

Ild baner vejen

Ild baner vejen

HedeDanmark og Forsvaret samarbejder om at pleje og udvikle de naturarealer, som det danske forsvar råder over, og det er i den forbindelse, at heden ved Finderup fredag blev futtet af. 

”Der er flere årsager til, at man foretager hedeafbrændinger. Men vigtigst er, at ilden rydder heden for vissen lyng og baner vej for, at ny frisk lyng kan spire – til glæde for blandt andet områdets vildt, da foderværdien i ung lyng er væsentligt bedre end i den ældre og visne lyng,” fortæller Ole Knudsen, pensioneret skovfoged fra Naturstyrelsen, som fredag hjalp til med hedeafbrændingen.

Sikrer biodiversitet

Ole Knudsen forklarer, at hvis man ikke brænder heden af, vil andre arter med tiden overtage og lyngen uddø.

”Så kan man diskutere, hvorfor man hellere vil have lyng end eksempelvis revling på hederne, som er én af de arter, der kan overtage, hvis man ikke brænder heden af. Men det handler om, at der er langt flere dyre- og plantearter forbundet med hedelyng. Så ved at hjælpe lyngen, sikrer vi en større biodiversitet,” siger han.

De rette omstændigheder

Det er vejret, der afgør, hvornår tændstikkerne kan stryges i nærheden af hedearealer. Der skal dels have været nogle dage med tørvejr, og dels skal vinden ikke være for kraftig, for så er ilden svær at styre.

Lars Roager, projektleder i HedeDanmarks afdeling for Natur, Vand og Planting, har op til hedeafbrændingen holdt nøje øje med vejrprognoserne.

”Vi sidder jo her i foråret og kigger på vejrudsigter en uge frem og forsøger at planlægge de her hedeafbrændinger, men tit må vi aflyse igen. Som alle ved, kan danske vejrudsigter ofte skifte mange gange på syv dage. Men nu havde vi haft nogle dage med tørvejr, og så er det bare med at udnytte det og komme afsted,” fortæller Lars Roager. 

Sådan foregår hedeafbrænding:

Sådan foregår hedeafbrænding:

  • Et hedeområde svarende til en til fem parcelhusgrunde brændes af på én gang.
  • Når området er lille, kan smådyr nå at forlade det.
  • Før ilden tændes laves et brandbælte rundt om området. Der vandes omkring fredede arter som eksempelvis enebærbusken forud for hedeafbrændingen.
  • Der er personale med ildslukkere på stedet.
  • Politiet er informeret, og der er hentet tilladelse fra det lokale brandvæsen.
  • Hedeafbrænding foregår altid i det tidlige forår, inden fugle og andre smådyr begynder at yngle.


Kilde: Naturstyrelsen.

Del denne