Guide til den gode genslyngning

Hvordan forenes hensyn til både natur, dyreliv, kommune, borgere, lodsejere mv. ved genslyngning af vandløb? Rævind Bæk er et godt eksempel på det gode genslyngningsprojekt.

Den gode genslyngning er mere end blot at flytte noget jord. Ud over høj faglighed i udførslen er det en kunst at forene de mange forskellige behov omkring vandløbet i en proces, hvor alle aktører er glade. På 2.500 meter af Rævind Bæk er det dog lykkedes Viborg Kommune i samarbejde med HedeDanmark, lodsejere mv.

”Når man genslynger et vandløb kan der nemt opstå situationer, hvor nogle lodsejere f.eks. må afgive areal. Det skaber konflikter. Herfra er der stor ros til bl.a. Viborg Kommune for planlægningen af et projekt, der er foregået lige efter bogen. Det er en fornøjelse at være en del af,” siger projektleder Lars Roager fra HedeDanmark, der har mange års erfaring med vandløbsrestaurering for kommuner.
 

Genslyngningen ved Rævind Bæk fordelte de nye slyng på strækningen ligeligt med 10 til hver side. Derved måtte ingen lodsejere give afkald på areal. Ud over den gode naturplanlægning er det bl.a. afgørende, at lodsejere mv. tidligt er blevet inddraget i dialog om projektet.

Genslyngningen af Ræving Bæk betyder bl.a.:

  • 20 nye slyng på strækningen
  • 80 kubikmeter skjulesten til livet i bækken
  • 11 nye gydebanker til fisk
  • 900 meter nyt hegn
  • Flytning af ca. 3.000 kubikmeter jord

Som en del af projektet er 6 grøfter desuden blevet fjernet. Grøfterne ledte for meget okker ned til bækken, der bl.a. sætter sig på gæller og blade og dermed kan være skadeligt for fisk og planter.

 

/Files/Images/Rævind-bæk-genslyngning1-800.jpg Det blå område viser, hvor bækken tidligere var placeret.
/Files/Images/Genslyngning_sten-800x600.jpg Vadesten gør det nemmere for kreaturer at krydse.
/Files/Images/Genslyngning_800x600.jpg Efter ca. 1 år vil arealerne være groet til, og de første tegn på forbedringer af biodiversitet og fiskeliv vil vise sig i bækken.

Del denne