.jpg&x=-16&y=6)
HedeDanmarks Skovportal kan nu tages med overalt
Hvornår blev en bestemt del af skoven plantet? Hvor er der risikotræer, som kræver opmærksomhed? Hvad var det nu, der blev aftalt i årets aktivitetsplan?
Der er mange informationer at holde styr i driften af en skov, og det kræver god kommunikation mellem skovejer og skovforvalter.
Den kommunikation er nu blevet endnu lettere med HedeDanmarks opgraderede Skovportal, der lader både ejer og skovfoged interagere i det interaktive skovkort.
Skovportalen er den platform, hvor alle vigtige data om skoven og dens drift er samlet, og med den nyeste opdatering og integrering af tjenesten Skovkortet.dk, kan man tilgå oplysninger om skoven, hvor og hvornår man vil, fra computer, tablet eller smartphone.
- Integrationen af Skovkortet.dk har stor værdi for vores kunder og skovfogeder, der nu har fået meget lettere ved at tilgå og tilføje info om skovdriften. Data opdateres i realtid, hvilket står i skarp kontrast til, hvordan vi plejede at tilføre ny information med pen og papir, som senere blev skrevet ind på computere. Skovkortet.dk har i dén grad gjort vores platform klar til fremtidens skovdrift, siger forretningsudvikler Rasmus Willumsen fra HedeDanmark.
- På den måde kan man tilbringe mindre tid på kontoret og mere tid i skoven, tilføjer han.
.jpg&)
Med Skovkortet.dk integreret i Skovportalen får skovejeren indsigt i flere detaljer om arealerne og bevoksningerne og bevoksningsdata, som kan bruges til forslag til driften, naturregistreringer og særlige hensyn til natur- og kulturarv.
Der holdes også styr på risikotræer, certificeringer og andre vigtige data og dokumenter, ligesom man nemt kan se oplysninger om, hvor meget ens skov er vokset, og hvor mange tons CO2, den har optaget og meget andet.
Den nye skovportal er blevet skovejeres digitale schweizerkniv; praktisk, multifunktionel – og passer lige i lommen.
