/Files/Images/HedeDanmark/Nyheder/LER i NetGIS.jpg

Lettere overblik: Nyt LER-modul i NetGIS udviklet af HedeDanmark og WSP

I samarbejde med WSP Informatik har HedeDanmark medvirket til udviklingen af en ny funktion i NetGIS, hvor LER-data (Ledningsejerregistret) nu bliver tilgængelige. Det vil gøre hverdagen lettere for både vores medarbejdere og underentreprenører.

Meget godt kommer ud af samarbejde. Seneste eksempel på dette i vores organisation, er et udviklingsforløb med WSP, hvor vi i fællesskab har udviklet en ny funktion i NetGIS, der giver adgang til nyeste LER-data. LER er en database over alle typer ledninger, der ligger i undergrunden, såsom vandrør, gasledninger, elkabler og meget andet forsyningsinfrastruktur. Oplysningerne sikrer, at man har styr på hvor ledninger i jorden befinder sig under gravearbejde, og at man overholder de respektive afstandskrav.

Hidtil har man skullet bestille oplysninger om ledningerne i et givent område på LER’s hjemmeside. Med det nye modul i NetGIS kan vores medarbejdere imidlertid bestille LER-data direkte i programmet. Dermed får man kortdata samlet på én platform, og informationen kan tilgås af hele organisationen og underentreprenører – også på smartphones og tablets. Det betyder mindre overlevering og mindre papirprint. Da dataene opdateres hvert 15. minut, sikrer man samtidig, at alle har adgang til nyeste informationer.

I HedeDanmark er vi glade for, at samarbejdet med WSP har resulteret i en løsning, der gør hverdagen lettere og udnytter de digitale muligheder for at optimere vores arbejde.

Del denne