Mangelfuldt TV2-indslag om anvendelse af træ til energi

Debatindlæg af: Steen Vincens Riber. 

Der er efterhånden gået inflation i begrebet ”fake news”, og det er som udgangspunkt ikke en beskyldning, man som hverken magthaver eller virksomhed skal bruge i flæng.

Alligevel kan man som skovfaglig ikke lade være med at række ud efter det gennemtærskede kainsmærke, når man kigger nærmere på TV2’s dækning de seneste par dage af måden, vi i Danmark indregner CO2-effekten af afbrændingen af træ. 

Særligt et indslag i TV2-nyhederne klokken 19 mandag aften om træ til energi fra Estland led desværre under en række misvisende præmisser og besynderlige valg af en lektor og ekspert i livscyklusvurderinger på Institut for Planlægning samt en professor med baggrund i landbrugssystemer. 

I indslaget besøger TV2 et areal, som er ved at blive skovet, samt et areal, der er blevet skovet tre år tilbage i tiden. Seerne sidder tilbage med opfattelsen af, at de arealer, der blev skovet, gik direkte til energi. Arealerne er nemlig ejet af den estiske storproducent af træpiller, Graanul. Samtidig kunne man se, at det ene areal, der var skovet for 3 år siden, ikke var blevet genplantet. Graanul har til TV2 udtalt, at ca. 40 % af deres arealer ikke blev genplantet, men fik nye træer ved naturens egen foryngelse. To danske eksperter udtaler, at hvis man ikke genplanter, så er det ikke godt for klimaet og har en endnu større negativ miljøpåvirkning.

1. Helt grundlæggende er det en forkert præmis, at hele skovarealer bliver ryddet for at lave træpiller. På de billeder, der blev vist fra Estland, kunne man se, at der på helt normal vis var lavet korttømmer til savværker, træ til papirindustri og flistræ. Det er med stor sandsynlighed ikke mere end maximalt 20 % fra den skovning, der er endt direkte på en af Graanuls træpillefabrikker. Størstedelen er, i overensstemmelse med det normale i Estland, endt på et savværk eller anden industri, der laver produkter af træ – såsom møbler, byggematerialer og plankegulve, hvor CO2 tages ud af luften og bindes i træet. Træerne blev altså ikke fældet for at lave træpiller, men for at lave træ til savværker. Det træ, der bliver til træpiller, er den del, der ikke efterspørges af andre træindustrier.
2. Når man skal fælde et skovareal i Estland, skal man have en hugsttilladelse og en langsigtet plan for sin skov, og den skal være godkendt af myndighederne. De samme myndigheder følger senere op på, om det areal, der blev skovet, er blevet genetableret som skov enten ved plantning eller naturlig foryngelse. Hvis myndighederne ikke er tilfredse ved deres kontrol, må man som skovejer få det rettet til – ellers gør myndighederne det ultimativt på din regning som skovejer. Den fordeling, som Graanul oplyste med 60 % plantning og 40 % naturlig foryngelse, er ganske almindelig praksis i Estland.
3. Når man gentilplanter, planter man aldrig et træ for hvert træ, der er fældet. Der plantes tættere på 50 træer, hver gang der er fældet et træ på en afdrift, som man viste på TV2 nyhederne. Der plantes 2-3.000 træer på en hektar, og når de er 80 år gamle og skal skoves, er der måske 500 træer tilbage. Når der arbejdes med naturlig foryngelse, er der lige så mange planter på arealet som ved plantning. Det kan dog godt tage 3-4 år, før de er etableret ordentligt. Undervejs skal man ud og skære de buske og uønskede træer væk, som ikke skal være på arealet.
4. Når der bruges naturlig foryngelse, bliver skoven ofte domineret af birk, bævreasp og elletræer med indblanding af gran og fyr. Ved plantning går man oftest efter den modsatte fordeling med hovedvægt på gran eller fyr med indblanding af birk og asp, som altid kommer af sig selv i større eller mindre grad. Hvis man ser på tilvæksten (CO2-bindingen i træ) på arealerne over f.eks. de første 10-20 år, er den gennemsnitlige tilvækst på arealer med naturlig foryngelse mindst lige så stor som på plantede – eller større. Det hænger sammen med, at birk og asp har en hurtigere vækst end gran og fyr. Så når eksperterne fra Danmark, der ved noget om landbrug og planlægning, udtaler sig om, at det giver en større miljøpåvirkning, når man ikke planter, har det ganske enkelt ikke hold i skovfagligheden. 

Man kan grundlæggende undre sig over, hvorfor TV2 ikke har opsøgt skovfaglige eksperter til deres indslag, da de kunne have givet både journalisterne og seerne et mere dækkende billede af, hvordan skovdrift reelt foregår. 

Tilbage står et indslag, der giver seerne mangelfulde informationer om skovdrift, produktion af råtræ og afbrænding af flis.