
Nye, erfarne folk i HedeDanmark skal sikre øget genanvendelse
HedeDanmark har ansat Rasmus Bernsdorf i en nyoprettet stilling som biogas-teamchef
Den 1. august startede Rasmus Bernsdorf i HedeDanmark. Rasmus har tidligere arbejdet i Ørsted og NGF Nature Energy, hvor han også arbejdede med restprodukter til biogas. Rasmus har derfor et godt indblik i den danske biogasbranche. Rasmus skal være med til at sikre nye restprodukter til danske biogasanlæg, således at HedeDanmark også fremover kan levere restprodukter til konkurrencedygtige priser til vores modtagere.
HedeDanmark har ansat Lone Waldemar i en nyoprettet stilling som foder-teamchef
Den 1. september startede Lone Waldemar i HedeDanmark. Lone har tidligere haft forskellige jobs indenfor kvægbruget, og har blandt andet arbejdet på SEGES (Landbrugets faglige videnscenter) og som kvægkonsulent i en landboforening. Lone har derfor et stort kendskab til husdyrproducenterne og de krav, der stilles til restprodukter, der egner sig til foder. Lones job bliver i praksis todelt, således skal hun være det ledelsesmæssige anker i et lille team under opbygning, ligesom hun skal medvirke til løsning af foderbetonede opgaver og distribution af foder m.v..
