Politiske misforståelser hindrer Stop skovspild

Divisionsdirektør Steen Vincens Riber fra HedeDanmarks skovdivision fortæller herunder i et debatindlæg om de politiske misforståelser, der hindrer optimal udnyttelse af skovens ressourcer.

Stadig flere danskere og politikere snakker om bæredygtighed og taler for, at vi skal bruge vores begrænsede ressourcer så effektivt som muligt. Bevægelser som ”Stop madspild” har fået medvind og solid opbakning blandt såvel politikere som borgere. Det kan derfor undre, at de samme politikere ikke har fokus på det, jeg vil kalde ”Stop skovspild” og vores forpligtelse til også at udnytte skovens ressourcer optimalt. 

 

Mangel på logik

Brug af biomasse fra danske skove skræmmer tilsyneladende nogle politikere så meget, at de har valgt at begrænse mulighederne for at bruge lokalt produceret og bæredygtigt flis til mindre decentrale varmeforsyninger. Dette er udmøntet i en ny aftale, som alle de politiske partier er blevet enige om. Omvendt er de samme politikere klar til at øge importen af flis til de store centrale kraftværker. Hvad er logikken i det? Når der er udsigt til en stabil afsætning af flis fra de danske skove, vil skovejerne løbende øge tilvæksten i de danske skove. En tilvækst, som vil øge det årlige CO2-optag i det samlede danske skovareal og dermed forbedre klimaet. Det gør man bl.a. ved at bruge hurtigtvoksende ammetræer i nyplantninger, og de tages ud til produktion af flis efter 10-15 år. Ammetræer, som er afgørende for, at den værdifulde og blivende bevoksning af f.eks. eg, bøg eller rødgran kommer godt i gang og sikrer en god kvalitet, så træerne kan bruges til fremstilling af de allermest miljø- og klimavenlige produkter i møbelindustrien, byggeriet, emballageindustrien m.v.

/Files/Images/Flis-i-skoven-vogn-800x.jpg

Usikkerhed skader klimaet

Når politikerne sår tvivl om, hvorvidt flis fra danske skove skal indgå i fremtidens energiforbrug i Danmark, skaber det utryghed, usikkerhed og fare for, at udviklingen går den modsatte vej. 

Det er simpelthen for dyrt at plante ekstra træer – særligt hvis træerne ikke bliver brugt fornuftigt, når de bliver fjernet efter 10-15 år. Og ammetræer skal fjernes, så vi kan skabe de bedste slutprodukter og det mest værdifuld træ til alt fra designermøbler til husbyggeri. Stort set al den flis, der forbruges på decentrale varmeværker i Danmark, er flis fra lokale danske skove. En sådan produktion kan stadig øges markant, men kun hvis skovejerne har sikkerhed for, at de kan afsætte deres flis.

/Files/Images/Flis-i-skoven-vogn-traktor-800x.jpg

Lokal flis i lokale værker

Politikerne er nervøse for, at vi i Danmark har en meget stor import af træ til energi i form af træpiller og flis til de store centrale kraftværker og til de mange små fyringsanlæg, som står i private hjem. Derfor er det helt uforståeligt, at politikerne begrænser brug af flis på de mindre decentrale varmeværker. Vel at mærke varmeværker, hvor flisen netop hentes fra lokale skove, og hvor flisen er fremstillet bæredygtigt og med mindst mulig transport, så belastningen af klimaet minimeres, samtidig med at den lokale produktion kan skabe lokale arbejdspladser i yderområder i Danmark. Begrænsningerne giver ganske enkelt ikke mening. Dette sagt med fuld bevidsthed om, at import af bæredygtigt fremstillet flis til de centrale kraftværker kan være ganske fornuftig set i et klimaperspektiv. De steder i verden, hvor man ikke kan anvende skovens restprodukter, giver det god mening at eksportere dem til f.eks. Danmark. Det gælder f.eks. fra Norge, der ikke har et fjernvarmesystem og aldrig vil få det, simpelthen fordi det er for dyrt at bore fjernvarmerør gennem grundfjeldet, og fordi billig vandkraft udkonkurrerer flis som energikilde. Det ændrer dog ikke på, at vi i Danmark har en forpligtelse til at udnytte det store og bæredygtige potentiale, som lokale skove kan tilbyde lokale varmeværker.

/Files/Images/Flis-i-skoven_800x.jpg

Fornuftig import til store værker

Kan vi så ikke bare levere flis fra de danske skove til de centrale kraftværker? Nej, for de er altid placeret ved kysten og ofte i større byer. Det betyder, at flisen skal sejles ind til de store centrale kraftværker, og dansk flis bliver ikke kommercielt konkurrencedygtig, hvis vi skal laste det i en dansk havn – blot for at sejle det nogle sømil til et større kraftværk. Det vil medføre et markant øget CO2-forbrug til transport. Det er heller ikke realistisk, at vi kører tusindvis af lastvognstog fra Midtsjælland tværs gennem København til HOFOR´s anlæg på Amager.

Tættere på hverdag og praksis

Politikernes argument er blandt andet, at biomasse er en begrænset ressource, som skal bruges til noget mere ”intelligent” end produktion af varme. I teorien fornuftig nok, men desværre er politikerne ikke tætte nok på den praktiske hverdag. Hverken nu – eller de kommende mange år – er der fornuftige alternativer til at udnytte den danske ressource af flis til et andet formål. Vi, der håndterer flis i hverdagen, ved, at det er en vare, der varierer i indhold af kemi, fugt, størrelse m.v., fordi den bliver produceret af restprodukter, udtyndingstræ inkl. grene, kviste m.v.

Udnyt og genbrug først

Vi er til gengæld meget enige i, at så meget af træet fra de danske skove som udgangspunkt skal bruges til byggeri, møbler, emballage, papir m.v. Først når vi ikke kan udnytte, genbruge og anvende træer til mere værdifulde formål, kan og skal vi brænde det. Men det er vigtigt at huske på, at for at kunne producere det mere værdifulde træ, der kan bruges til disse formål, så skal vi også kunne producere og udnytte den bæredygtige flis, der for øjeblikket ikke er anden anvendelse for end som termisk energiproduktion.

Træ er ikke statisk

Det er heller ikke rigtigt at sige, at biomasse er en begrænset ressource, hvis man dermed mener, at ressourcen er statisk. Fakta er nemlig, at vi både kan producere mere biomasse pr. areal, og vi kan øge arealet ! Mulighederne er mange:

  • Ved at bruge ammetræer kan vi øge optaget af CO2 og dermed udtaget fra skovene med 13 %
  • Forædler vi det nuværende plantemateriale, kan vi øge produktionen med 19 %
  • Rejser vi ca. 4.500 ha skov om året, kan høsten af træ øges med 27 % ved udgangen af dette århundrede 
/Files/Images/Divisionsdirektør-SVR-800x.jpg

Fakta om ny aftale:

Fra 1. januar 2019 fjernes den gamle brændselsbinding til naturgas for de mindre fjernvarmeværker. Ved at fjerne brændselsbindingen vil det blive muligt for værkerne at omlægge til biomasse. Ændringen skal fremme værkers omstilling fra naturgas til løsninger med vedvarende energi, som alle de politiske partier blev enige om sidst i oktober.

Dog er der indført en særregel vedrørende rene biomasseprojekter. Særreglen betyder, at der indføres en såkaldt skærpet godkendelsesmodel, hvor biomasseprojekter i en midlertidig periode på 3 år både vil skulle opfylde kravet om positiv samfundsøkonomi og give en besparelse på mindst 1.500 kr./år/standardhusstand i forhold til det billigste alternativ. Kun projekter, der indeholder en kombination af biomasse og varmepumpe, og hvor varmepumpen udgør den største del, slipper for det ekstra krav.

Bæredygtigt flis fra danske skove skal altså være 1.500 kr. billigere end energimodellen baseret på strøm fra vindmøller, vandkraft, kulkraftværker m.v., for at det er en mulig model.

Del denne