Rådgiveren har selv investeret i skov
Med ansættelser i Credit Lyonnais og Merrill Lynch i London, en stilling som aktiesalgschef til institutioner i Nordea Danmark og Managing Partner i ABGSC og i dag som investeringsrådgiver hos Investering & Tryghed i bagagen, har Gustav D. Lassen gjort en karriere ud af at rådgive andre om, hvordan de bedst kan investere deres formuer.
Ifølge ham er opskriften på at få succes som investor ikke kun et spørgsmål om at læse og forstå tal – selvom det hjælper:
”Aktiemarkedet har over en længere periode givet solide likvide afkast bl.a. på grund af et faldende renteniveau og betydelig indtjeningsfremgang i virksomhederne. Det lave renteniveau synes at fortsætte en rum tid endnu, og det er sandsynligt, at virksomhederne vil fortsætte med at tilpasse deres omkostningsbase til den generelle aktivitet i markedet. Aktiekurser afspejler forventningerne til fremtidig indtjening. Forventninger har det med at ændre sig over tid. Det er derfor vigtigt som investor at stille sig selv nogle enkelte spørgsmål. Bliver jeg som investor f.eks betalt for den risiko, jeg bliver påført?”
Det var på baggrund af den tilgang til investering, at den dengang 37-årige rådgiver i 2000 for egne midler og uafhængigt af sit professionelle virke begyndte at opbygge en skovportefølje på knap 1.000 ha i Letland, som han har holdt fast i lige siden. En investering i skov skal således ses som et supplement til meget mere likvide investeringer som børsnoterede aktier og obligationer.
Fornemmelse for skov
Selvom skov i dag er kommet på dagsordenen bl.a. på grund af herlighedsværdi, jagt og som et vigtigt bidrag i klimakampen, så var opkøbet motiveret af andre og måske mindre altruistiske motiver:
”Bæredygtighed og klima er selvfølgelig positive sidegevinster, men det var det mulige afkast og den beskedne risiko, der fik mig til at supplere min portefølje med skov. Det, og så muligheden for at gøre det med en dansk samarbejdspartner,”
Den danske samarbejdspartner er HD Forest, ejet af Hedeselskabet, som hjælper investorer med at finde og købe skov i Baltikum, og som efterfølgende driver skoven efter investorens ønsker.
”Det var afgørende for mig, at jeg kunne ringe til én, der talte dansk, da jeg bevægede mig ind på ukendt grund. Samtidig har jeg kunnet overlade skovdriften fuldstændig til HD Forest, når først vi var blevet enige om den langsigtede plan. Jeg har efterhånden fået et nært og tillidsfuldt forhold til de lokale skovfogeder, så jeg behøver ikke bruge meget tid på at pleje min investering,”
Han forklarer samtidig, at selvom han ikke besøger skoven i Letland mere end et par gange eller tre om året, så følger et udvidet ansvar med investeringen i skov:
”Som langsigtet investor er man ganske vist ejer af en skovejendom, men i lige så høj grad tilsynsførende med et stykke natur, der er del af et lokalsamfund og har været det i århundreder. Det kræver, at man opfører sig ordentligt.”
En risiko man kan forholde sig til
Træerne vokser dog ikke ind i himlen – heller ikke når det gælder skovinvesteringer. Som med alle investeringer er der risici forbundet med at have sine penge andre steder end syet ind i madrassen. I skoven er de primære trusler skovbrand, stormfald og billeangreb. Ifølge Gustav D. Lassen er det risici, som man må leve med og som sat i forhold til det langsigtede afkast er de til at overse:
”Hvis man gør sit hjemmearbejde og vælger skov et sted med tilstrækkelig nedbør og hvor der er god jord med vanddrift, så vokser træer jo uafhængigt af den generelle økonomi. Som investor kan du sagtens lade træerne stå et år eller to, hvis priserne på råtræ dykker i en periode. Træ er lagerfast. Har man en langsigtet plan med sine investeringer, så giver skov et stabilt afkast og er en god måde at diversificere en samlet portefølje,”
Integreret del af Europa
Investering i skov er ikke geografisk isoleret til at skulle foregå i de baltiske lande, men i 2000 valgte Gustav D. Lassen Letland af én simpel grund: Mere skov for pengene og muligheden for at tinglyse.
”Jeg mente dengang, at det var overvejende sandsynligt, at Baltikum ville have et ønske om at øge deres vækst og fremme deres traditionelle industrier samt på sigt blive en integreret del af Skandinavien, hvad de historisk altid har været. Det mener jeg stadig er hovedscenariet for de baltiske lande. Jeg overvejede andre lande, men kombinationen af den lavere pris og Letlands orientering mod Skandinavien og EU afgjorde det for mig. Råtræet kan sælges til samme markedspriser som i Europa, og i dag er infrastrukturen og skovindustrien ved at være på højde med andre lande. Herudover er lettisk skov stadig væsentligt billigere end tilsvarende svensk skov,”
Siden Gustav D. Lassens oprindelige investering er de baltiske lande udover EU blevet medlemmer af euro-samarbejdet og NATO.
Ifølge Gustav D. Lassen er det én af grundene til, at skov stadig er interessant for investorer. Læg hertil de fortsat lave priser, lave renter og det generelt lave omkostningsniveau i Baltikum. Det er for ham tungtvejende argumenter for, at netop aktivklassen skov er interessant og en fornuftig måde at diversificere en samlet portefølje på:
”En skovinvestering tvinger dig til at have en langsigtet horisont – hvad man i øvrigt altid bør have, når det gælder investeringer. Det eneste, der for alvor kan true eksempelvis en skovinvestering i Baltikum er, hvis klimaforandringerne betyder, at hele regionen pludselig står under vand eller mangler nedbør, eller hvis Vesten ikke politisk og militært bakker op om NATO, og Rusland på den baggrund agerer aggressivt. I begge situationer vil de fleste nok bekymre sig om andre forhold end deres investeringsportefølje,”
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Peter Vind Larsen, Baltic Director, HedeDanmark, Mobil: 4019 5152
Anne Eisenberg, pressechef, HedeDanmark, Mobil: 5050 7278
