Skovfoged om december-orkanen
Ligesom mange andre danskere var skovfoged Leif Lauridsen til julefrokost fredag den 3. december 1999. Han havde hørt stormvarslet, men havde alligevel vovet sig til Lykkesholm Gods på Fyn sammen med andre skov- og landbrugskolleger tilknyttet ejendommen.
"Vi hyggede os, indtil vi kunne høre træer og tagsten drysse ned udenfor. Der er jo gået mange års planlægning og mange ressourcer i opbygningen af en skov, så det var da trist at være vidne til, at så meget af det forsvinder i løbet af et splitsekund. Jeg havde forudseende taget en fuldt tanket motorsav med i bilen, og den endte med at være meget brugbar, da jeg i løbet af natten skulle skære mig ud af skoven og hjemad.”
De første måneder
Mens de fleste danskere kunne ånde lettet op, da orkanen løjede af i løbet af natten, var Leif Lauridsens arbejde først lige begyndt.
Den første uge efter december-orkanen var ifølge Leif Lauridsen ren ”damage control”. Veje ind og ud af de skovejendomme, han var ansvarlig for, skulle ryddes, så folk kunne komme til og fra deres hjem igen.
”Det føltes, som om vi arbejdede i døgndrift i månederne efter selve orkanen. Det gjorde vi selvfølgelig ikke, men stort set al min ledige tid gik med at skabe overblik over skadernes omfang, planlægge og koordinere med underentreprenører,”
For ham og skovfogedkollegerne i resten af virksomheden havde det enorm betydning at kunne trække på det interne netværk i HedeDanmark. Efter et stormfald er tiden nemlig knap. Træ er en forgængelig vare, som ikke kan ligge i skovbunden i månedsvis uden at tage skade.
”Det gælder om hurtigt at få sikret afsætningskanalerne, så træet kan blive omsat. Dér havde jeg heldigvis kolleger, der sørgede for afsætning og indkøb af maskiner, så jeg kunne koncentrere mig om det praktiske arbejde i skoven,”
”Bevar roen”
Ifølge Leif Lauridsen er der ingen tvivl om, at december-orkanen i 1999 har haft kolossal betydning for det skovbrug, han og andre skovfogeder driver i dag.
”Man plejer at sige, at efter et stort stormfald kommer der mere råvildt og færre skovfogeder, fordi vi bliver tvunget til at tænke nyt, rationalisere vores drift og gøre vores it-systemer hurtigere. Det er jo naturligt, når man er nødt til at omsætte tre års hugst på tre måneder. Samtidig blev vi mere bevidste om, hvordan vi sammensatte træarter i nye skove. Nåletræer som for eksempel rødgran er følsomme over for orkaner, så vi begyndte i højere grad at Fokusere på mere stabile træarter og mere stabile strukturer som blandingsbevoksninger, så de nye skove blev mere robuste.”
Den fynske skovfogeder slutter af med en historie om et godt råd, han fik af en ældre skovridder få måneder før december-orkanen. Den garvede skovridder rådede Leif Lauridsen til at lægge en seddel i bankboksen på sit kontor.
”På sedlen skulle jeg skrive ’i tilfælde af stormfald, bevar roen’. Og så rådede han mig til at tage den seddel ud mange gange i løbet af et stormfald og kigge på den. Det var et godt råd.”
Fotos: HedeDanmark arkivfotos.
