Skov
Skov
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /

Tilbudsgivning i skovbruget 

Tilbud på en skovningsopgave kan ikke udelukkende vurderes ud fra omkostninger eller salgspriser på træet. Man skal også tage højde for, hvilke effekter der aflægges, hvor meget der hugges, og hvilke træer der vælges til skovning. 

Det er de seneste år blevet mere almindeligt i skovbruget at indhente flere tilbud, når man skal have løst opgaver i skoven. Det gælder ikke mindst i forbindelse med skovning, hvor indhentning af tilbud skal sikre, at skovejeren får ydelsen til en konkurrencedygtig pris.

Der er ingen tvivl om, at det er med til at skærpe konkurrencen og sikre fokus på effektiviteten hos leverandørerne. Men specielt i forbindelse med skovning er der en række forhold, som skovejeren skal være opmærksom på. Ellers kan det ende med at skovejeren bliver snydt.  


Man får, hvad man spørger om
Spørger man om pris på skovningen, så vil en leverandør typisk have fokus på at minimere omkostningerne til skovningen.

Spørger man til afsætningspris for træet, så fokuserer leverandøren omvendt på dette. Selv om man spørger til begge faktorer, er der ingen garanti for, at skovejeren får leveret det, der tjener ham bedst.

Det vil vi gerne illustrere gennem et eksempel, som er konstrueret for selve bevoksningen – den findes ikke i virkeligheden. Men priserne på skovning og træ er korrekte og kendes fra det aktuelle marked, ligesom bevoksningsdata er fuldt ud realistiske.
 

Skovning-tilbud-stammer-800

Eksempel: Afdrift af rødgran
På en skovejendom skal der afdrives 15 ha hugstmoden rødgran. Bevoksningen er 74 år gammel, sund og ensartet og uden egentlige huller. Der vurderes at stå ca. 400 m3/ha.

Skovejeren har valgt at indhente 3 uafhængige tilbud. Entreprenør 1 og 2 skal kun skove og køre træet ud til bilfast vej, mens ejeren selv sørger for at sælge træet. Entreprenør 3 kan både oparbejde og sælge træet – så han kan give en såkaldt ”netto på rod pris”.

Ejeren sammenligner de tre tilbud ved at sætte dem op i et skema herunder.

Priser på salg af effekter samt omkostninger til skovning er kr./m3 ekskl. moms. Tallene med fed er de indhentede tilbud. De øvrige tal er de priser, skovejeren selv kan afsætte træet til. 
 

EffektEntreprenør 1
kun skovn./udk.
Entreprenør 2
kun entreprise
Entreprenør 3
entreprise + handel
Langtømmer400400420
Troldhedetræ430430440
Emballagetræ325325330
Energitræ220220230
Grot8080100
Skovning + udkørsel1008590


Omkostninger, priser, netto eller …?
Hvilken leverandør skal skovejeren nu vælge?

  • Den billigste, hvad angår skovning og udkørsel (entreprenør 2)?
  • Den med de bedste afsætningspriser (entreprenør 3)?

Efter moden overvejelse vælger skovejeren at tildele de 3 leverandører 5 ha hver. Så har han et bedre sammenligningsgrundlag i fremtiden. Der er ingen forskel på de 3 delarealer, hverken hvad angår sundhed, mængder, stamtal eller andet, som har betydning for resultatet.

Resultaterne samler skovejeren op i nedenstående tabel. Og forskellene på nettobeløbet til skovejeren er store.

Indtægter på salg af effekter, omkostninger til skovning og udkørsel samt nettobeløb til skovejeren pr. 5 ha og pr. ha.

EffektTilbud 1Tilbud 2Tilbud 3
 Pris%Kr.Pris%Kr.Pris%Kr.
Langtømmer40060480.00040055440.00042040336.000
Troldhedetræ43015129.0004301086.0004401088.000
Emballagetræ3251597.5003251097.50033020132.000
Energitræ220522.0002201044.0002301569.000
Grot8058.000801016.0001001530.000
Skovning + udkørsel-100 -200.000-85 -170.000-90 -180.000
DB (5 ha)  536.500  513.500  475.000
DB kr./ha  107.300  102.700  95.000


Faktisk er der netto 61.500 kr. i forskel mellem det bedste og det dårligste resultat for 5 ha eller 12.300 kr./ha. Omregnet til netto på rod (NPR) er det godt 30 kr. pr. kbm.

Og hvorfor nu den forskel? Den ligger i aflægningen (sortimentsfordelingen). Som man kan se af skemaet, er der forskel på, hvor godt skovningsentreprenøren er i stand til at udnytte stammerne til de bedst betalte produkter.

Entreprenør 1 lykkes med at aflægge 60 % langtømmer og 15 % troldhedetræ. Derimod aflægger entreprenør 3 kun henholdsvis 40 og 10 %; resten aflægges som emballagetræ, energitræ og grot, som er dårligere betalt.

Der ligger i aflægningen rigtig mange penge gemt for skovejeren! Selvom det er et konstrueret eksempel, er sådanne forskelle ikke usædvanlige i virkeligheden.

Eksemplet viser, at skovejeren ikke kun skal vælge ud fra omkostninger pr. kbm. eller afsætningspriser pr. kbm. Det er heller ikke nok at se på NPR pr. kbm. Det, der betyder noget for skovejeren, er det samlede resultat – altså nettoresultatet eller DB/ha.

Tyndinger
Et tilsvarende eksempel kunne gennemregnes for en tynding. Også her er aflægningen nøglen til at optimere udbyttet.

Men her er faktorer, som komplicerer beslutningerne yderligere, idet netto eller DB/ha er påvirket af yderligere to forhold: hugstudtaget pr. ha (hugststyrken) og diameteren på hugsttræerne (hugstmåden).

Et stort hugstudtag – dvs. hård hugststyrke – giver et stort netto til skovejeren. Men da bevoksningen efter en tynding skal fortsætte med at producere – og endda gerne skulle producere de højt betalte produkter frem mod en afdrift – så kan for kraftig hugst påvirke den fremtidige produktion negativt.

Diameteren på de træer, der skoves, har stor indflydelse på maskinens præstation, hvad enten det er en skovningsmaskine, fælde-bunkelægger eller flishugger. Jo tykkere træer, jo mere effektiv er maskinen, og jo lavere er omkostninger pr. kbm.

Det kan entreprenøren bruge enten til at levere arbejdet billigt til skovejeren eller øge sin egen indtjening. Men resultatet i bevoksningen er ikke nødvendigvis til fordel for skovejeren, hvis det er de største og tykkeste træer, der bliver fjernet – dvs. en hugst fra toppen. Det vil ofte være disse træer, der skal levere de godt betalte produkter ved afdrift.

I ”bedste fald” vil en tynding, hvor der hugges fra toppen i yngre bevoksninger, medføre, at det tager adskillige år længere for bevoksningen at opnå den optimale diameter ved afdrift.

Tynding-bevoksninger-800

Hvad gør man så?
Som det fremgår, har sortimentsfordelingen ved en skovningsoperation afgørende indflydelse på det økonomiske resultat. Problemet er blot, at man jo ikke kender den på forhånd, når man indhenter tilbud eller beslutter sig for en entreprenør.

En mulighed er at lade entreprenøren afgive bud på nettoresultatet. Så er det jo entreprenørens hovedpine.

Men her vil der altid være en vinder og en taber, fordi der er mange usikkerhedsfaktorer: forekomst af råd, omfanget af ”huller” i ikke-komplette bevoksninger, indblanding af andre træarter end hovedtræarten, det præcise areal, den præcise mængde træ i kbm. Alle disse faktorer er først kendte, efter bevoksningen er hugget.

Skovningsomkostninger er vigtige, men en ensidig fokusering på omkostninger får entreprenøren til at fokusere alene på sin effektivitet. Hvis det medfører sløsethed med aflægningen, så koster det skovejeren dyrt.

Afsætningspriser er også vigtige. Men det er endnu mere vigtigt, at man har en bred palet af afsætningsmuligheder, så de enkelte stammer kan udnyttes optimalt.

  • Det er ikke nemt – men her er nogle anbefalinger
  • Såvel omkostninger som afregningspriser for træ bør indgå i beslutningen
  • Vælg en leverandør, der har en bred palet af afsætningsmuligheder
  • Udtryk forventninger til aflægning og sortimentsfordeling. Herved signaleres, at det indgår i overvejelserne om fremtidige samarbejdsmuligheder – altså at det kan betale sig at gøre sig umage
  • Sæt mål for tyndinger – f.eks. hvor mange % af stamtallet, der skal hugges.
  • Sæt mål for hugstmåden udtrykt ved, hvilke trætyper, der skal hugges og/eller hvilke, der skal stå tilbage
  • Vælg en leverandør, man kan have tillid til – en der er fagligt dygtig og har noget faglig stolthed med i sit arbejde
  • Sørg for tilsyn med entreprenøren i skoven. Der skal tidligt i opgaven følges op på, om han aflægger optimalt. Vis interesse for, hvordan han udfører sit arbejde. Hvis ikke, kunne han få opfattelsen af, at det er lige meget

Et eksempel med 3 tilbud på skovning af ældre rødgran viste en forskel i udbytte til skovejeren på over 12.000 kr./ha afhængig af, hvilke effekter der blev aflagt.

Opsæt mål for entreprenøren ved tyndingsopgaver. Aftal for eksempel hvor mange % af stamtallet, der skal hugges. Sæt mål for hugstmåden udtrykt ved, hvilke trætyper, der skal hugges og/eller hvilke, der skal stå tilbage (fjern for eksempel de mindste træer plus de grovgrenede og krumme).
 

Klik her og bestil en gratis gennemgang og vurdering af din skov

Find nærmeste kontaktperson


Skovning-tilbud-800

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker