Nem handel med råtræ – fra skovejer til træindustri i ind- og udland

I HedeDanmark danner vi bindeleddet mellem skovejerne og industrien, hvilket sikrer, at skovejerne får afsat deres råtræ til konkurrencedygtige priser, og at savværker og resten af industrien er sikret stabile leveringer af høj kvalitet – hvad end det foregår herhjemme eller i udlandet.

Der er en lang tradition for handel med råtræ i HedeDanmark – ligesom det er tilfældet, når det gælder skovdrift og -rådgivning.

Vores årelange erfaring betyder, at vi i dag har de bedst tænkelige forudsætninger for at sikre både vores skovejerkunder de mest fordelagtige priser samt stabile afsætningsmuligheder for både løv- og nåletræer OG sikre vores industrikunder kvalitetsleveringer. 

I HedeDanmark kender vi både vilkårene i skoven og i produktionen – og kan give dig kyndig vejledning, når det gælder handel med råtræ.

Vi handler med:

  • Private skov- og jordejere
  • Kommuner
  • Private virksomheder
  • Varmeværker
  • Savværker 

Herunder kan du få et overblik over, hvordan handel med råtræ foregår, når du samarbejder med HedeDanmark.

Leverandør – garanteret betaling

Som skovejer og leverandør af råtræ til HedeDanmark er du garanteret betaling så, snart vi overtager håndteringen af dit træ, og vores digitale fotoopmålingssystemer sikrer dig en præcis opgørelse af dit træ. Vi opkøber også gerne enkeltpartier og sørger for at afsætte det for dig til en konkurrencedygtig pris.

Fingeren på råtræ-pulsen

Fingeren på råtræ-pulsen

Vores skovfogeder og regionschefer holder løbende øje med både prisudviklingen på råtræ og identificerer de kundegrupper, som matcher de arter af råtræ, de forventer bliver udbudt til salg.

Vores skov-specialister er løbende i tæt dialog med både savværker og andre industrier, der gør brug af råtræ, og har derfor et indgående kendskab til, hvad aftagerne af råtræ efterspørger – herunder blandt andet:
 

  • Kvalitetskrav
  • Effekttyper
  • Afsætningstype – engangsleverance eller løbende ordrer
  • Optimering af aflægning, så skovejeren altid får den optimale udnyttelse af træet

Kunde – internationalt netværk og digitale hjælpeværktøjer

Vi ved, at vores købere af råtræ ofte er afhængige af, at træpartier bliver leveret rettidigt. Derfor har vi også udviklet en række digitale værktøjer, som gør logistikken omkring handel med råtræ så simpel som muligt.

Når vi sender en lastbil med et parti råtræ afsted fra skoven til sit bestemmelsessted, betyder vores digitale logistik-system, at vi altid ved præcist, hvor i verden partiet befinder sig. Vores chauffører modtager præcise kørsels- og destinations-anvisninger via deres egne tablets, og den digitale registrering af kundernes ordre, tracking og chauffør-kontakt betyder, at vi og vores kunder altid er opdateret om en leverance.  

Vores datterselskab, HD Silva (tidligere Heidegesellschaft), håndterer handel og logistik i forbindelse med handel af råtræ i Tyskland, mens datterselskabet HD Forest står for alt vedrørende køb, salg og transport af råtræ i de tre baltiske lande.

Fakta om vores arbejde med rundtræ:

  • Cirka 500.000 m3 rundtræ håndteres årligt i Danmark og Tyskland
  • 150 skibe lastes årligt
  • 5 - 10 containere lastes dagligt
  • Gennemsnitligt 100 lastbiler er beskæftiget hver dag med at bringe træ fra skoven til industrierne

Del denne